MP3 afslutter sidste retssag

MediaWatch

Mp3.com Inc. har indgået en aftale med henblik på at afslutte retssagen med Seagram Co's Universal Music Group. Mp3.com betaler 53,4 millioner dollar i skadeserstatning og advokatsalærer, skriver Wall Street Journal.

Aftalen inkluderer en licensaftale, hvor MP3.com får lov til at bruge Universal sange på sin My.MP3.com service, så brugerne kan lytte til sange online, hvis de allerede har købt dem på CD. Universal har købt aktieoptioner for et ukendt beløb i MP3.com.

Nu har MP3.com afsluttet sin sidste retssag med alle de fem store pladeselskaber, der har sagsøgt firmaet for copyright brud. MP3.com har også afsluttet en separat retssag med musik udgivere. Afslutningen af retssagerne kan meget vel sætte fart i MY.MP3.com servicen, som har været sat i bero under retssagerne.

Mp3.com's aktier, der har været nede i forbindelse med retssagerne, steg 19 procent da tirsdagens handel på Nasdaq's aktiemarked blev afsluttet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu