CMGI foretager frasalg

MediaWatch

I et forsøg på at overbevise Wall Street om at selskabet er i stand til at skabe overskud med udgangen af finansåret 2001, har CMGI meddelt, at det vil frasælge dele af sine aktiviteter. Internetselskabet 1stUp.com skal således sælges, skriver CNN.

CMGI, hvis aktiviteter omfatter 70 internetbaserede selskaber, planlægger udover salget af det uafhængige Internet adgangsselskab 1stUp.com, at sælge sit underholdningssite iCAST. Et tidligere frasalg af en del af aktierne i AltaVista blev i første omgang udskudt på grund af markedssituationen.

AltaVista har for nyligt afskediget en fjerdedel af medarbejderstaben samt gennemgået en omstrukturering i sit forsøg på at skabe en bedre indtjeningsevne.

Ifølge CMGI's bestyrelsesformand, David Wetherell, er planen for den nærmeste fremtid, at sælge ud af de aktiviteter, der ikke er i stand til at generere indtjening på kort sigt.

Sideløbende med selskabets offentliggjorte strategi har online reklameselskabet Engage, der er majoritetsejet af CMGI, meddelt, at omsætningsniveauet for det kommende finansår bliver markant lavere. Således forventes en stigning på 16 procent for finansåret 2001. Dette skal ses i forhold til indeværende år, der har budt på en stigning på 559 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu