Estyle.com beholder tøjet på

MediaWatch

I en tid hvor investorerne på Wall Street ser med alt andet end milde øjne på e-handelsfirmaerne, meddeler Estyle.com, at det har sikret sig endnu en millionopbakning. Denne gang er det den amerikanske udgiver Primedia, der blandt andet står bag blade som American Baby, Seventeen og New York, som har valgt at investere i firmaet, skriver CNET.

Investeringen lyder på i alt 25 millioner dollar, hvilket sammenlagt med Estyle.com's andre investorbidrag bringer den samlede investering op på 85 millioner dollar. Firmaet andre investorer tæller : Global Retail Partners, Maveron, Vulcan Ventures samt den anerkendte investeringsbank Goldman Sachs.

Ifølge Primedia's administrerende direktør, Tom Rogers, ser man Estyle.com som et meget lovende e-handelsfirma og investeringen er vigtig for Primedia's American Babygruppe.

Opbakningen til Estyle.com kommer kun en uge efter, at adskillige andre e-handelsfirmaer som Pets.com og MotherNature.com har måttet dreje nøglen om i, hvad der ellers har lignet en dot.com dødsepidemi.

Noget tyder således på, at der stadig er opbakning at hente for e-handelsudbydere, hvis koncept er økonomisk rentabelt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu