Telia tror på mobile indtægter

MediaWatch

I forlængelse af Telia's positive regnskab for tredje kvartal udtaler selskabets konstituerede direktør, Marianne Nivert, at Telia har store forventninger til selskabets fremtid. Det skyldes blandt andet, at der vil ske en stor vækst i Telia's indtægter fra mobil-trafik, skriver ekonomi24.se.

Ifølge Nivert kommer mobil-delen snart til at stå for halvdelen af Telia's trafik-indtægter sammenlignet med de nuværende 15 procent. I løbet af årets første ni måneder omsatte Telia's mobil-del for 8,5 milliarder svenske kroner, mens de øvrige divisioner omsatte for i alt 31 milliarder svenske kroner.

Ifølge Marianne Nivert markerer Telia's resultatforbedring i tredje kvartal i forhold til andet kvartal et trend-brud. -Vi regner med at kunne præstere en tilvækst fremover på samme niveau som i vores tredje kvartal. Vi har kompenseret for tabet i andet kvartal via rationaliseringer og vækst inden for nye områder, siger Nivert.

Væksten inden for Telia's mobil-del har ført til forlydender om, at Telia overvejer en selvstændig børsnotering af netop mobil-delen. Disse forlydender vil Nivert ikke afkræfte og henviser til, at hun altid er åben over for forandringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu