SOL haler ind på Jubii

MediaWatch

SOL har i FDIM's indeks - tidligere FAKDIS - længe været placeret som Danmarks næstmest besøgte portal efter Jubii. Den plads indtager SOL fortsat, men med købet af Danmarks største linkguide, Netlogin, haler SOL så småt ind på Danmarks førende portal Jubii.

Efter tilgangen af Netlogin har SOL således opnået en vækst i antallet af unikke besøgende på 21,4 procent. Det fremgår af FDIM's indeks for uge 44.

SOL nåede i uge 44 op på 541.904 unikke besøgende, mens SOL før købet af Netlogin typisk har ligget på mellem 350.000 og 400.000 unikke besøgende pr. uge.

Der er dog stadig et stykke vej op til Jubii, som i uge 44 havde 877.028 unikke besøgende. Med hensyn til sidevisninger rundede SOL i uge 44 mere end 13 millioner sidevisninger, mens Jubii havde mere end 19 millioner sidevisninger.

Erhvervelsen af Netlogin er ifølge tidligere meldinger fra SOL et bevidst led i arbejdet på at mindske afstanden til Danmarks største portal, Jubii. Dette mål skal opnås både via organisk vækst og selektive opkøb af virksomheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu