Framfab skifter koncernchef

MediaWatch

Den nye koncernchef bliver svenske Johan Wall, som hidtil har været executive Vice President hos Framfab med ansvar for Framfab's internationale forretninger.

Forud herfor grundlagde han Internet virksomheden Netsolutions, som blev en del af Framfab i 1999, skriver vision.se. Skiftet kommer ganske få dage, efter at Framfab fremlagde et dårligt kvartalsregnskab med et tab på 83,9 millioner svenske kroner.

Den hidtidige koncernchef, Jonas Birgersson, forlader ikke Framfab, men bliver administrerende direktør for et ny datterselskab ved navn Framfab Labs.

Det nye datterselskab skal arbejde med innovation, herunder udvikle nye digitale tjenester. Jonas Birgersson vil også fortsat være medlem af Framfab's bestyrelse.

Framfab's bestyrelsesformand, C.W. Roos, er fortrøstningsfuld med hensyn til Framfabs fremtid og udtaler om lederskiftet:

- Framfab har på kort tid udviklet sig til en fremgangsrig global virksomhed, og Johan Wall vil være i stand til at møde de nye krav, som Framfab står over for. Jonas Birgersson vil med sin fantastiske formåen kunne udvikle Framfab's innovationsvirksomhed, som gør os unikke blandt vore konkurrenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu