Tabte milliarder i online-shopping

MediaWatch

Ifølge en nyligt offentliggjort undersøgelse, foretaget af konsulentvirksomheden AT Kearney, går online butikkerne glip af milliarder af kroner på afbrudte salg. Fire ud af fem potentielle salg bliver aldrig til noget, skriver Reuters.

Den globale undersøgelse angiver blandt andet kundernes forbehold mod at afgive kreditoplysninger, påtrængende informationsforespørgsler, dårligt fungerende web-sites samt det ikke at kunne finde et givent produkt, som hovedårsagen for de tabte indtægtsmuligheder. Samlet drejer det sig om et beløb på op imod 32 milliarder kroner.

Butikkerne går ligeledes glip af potentielle salg, idet de ikke tilbyder forbrugerne indkøbsmuligheder via TV og mobiltelefoner. Dermed når det samlede beløb op i størrelsesordenen 48 milliarder kroner.

Undersøgelsen er baseret på data fra 1264 erfarne online købere i seks lande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu