Ericssons R380s snart forældet

MediaWatch

R380s telefonen indeholder en Personal Information Manager, hvor der er mulighed for adressekartotek, kalender og e-mail. Ifølge en test foretaget af CRN, er R380s dog ikke meget mere end et udstillingsvindue og i virkeligheden hverken fugl eller fisk - og så er den et år forsinket, skriver CRN.

Problemet er, at den hverken har Bluetooth, understøttelse af GPRS eller kan synkronisere via den infrarøde port og slutteligt udvides med et flashkort. Det er alle funktioner, som telefonen burde have, især fordi der i de kommende måneder kommer flere telefoner på markedet med alle disse funktioner.

Tendensen viser, at med GPRS, mobilt Internet og stadigt stigende krav til at kunne få adgang til informationer hvor som helst og når som helst, vil datatelefon markedet stige markant i fremtiden.

På PDA siden er tendensen en tilnærmelse til telefonsiden. R380s har dog glimrende PDA applikationer som e-mail, kontaktdatabase og kalender, og WAP browseren er hurtig i forhold til andre WAP telefoner på markedet, men den er dog stadig for langsom.

Ericsson forklarer, at de har ønsket at give frontløberne på markedet mulighed for at prøve, hvad der er muligt lige nu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu