Markedsføring på nettet vokser

MediaWatch

e-scalator research, der tidligere hed Dansk Net Analyse, har analyseret marketingsansvarliges købeadfærd med fokus på online reklameforbrug og Direct Mail kampagner.

Analysen, der er foretaget i oktober, giver et præcist billede af, hvordan markedsføringen på Internettet allerede indgår i virksomhedernes markedsføring.

Ifølge Reklameforbrugsundersøgelsen i Danmark for 1999 udgør medieforbruget på Internettet cirka 85 millioner kroner. 60 procent af de marketingsansvarlige har benyttet mindre end 100.000 kroner på Internet markedsføring inden for det sidste år.

Analysen indeholder dog en vis portion optimisme for Internet branchen, idet kun 43 procent forventer at bruge mindre end 100.000 kroner på Internet markedsføring næste år.

Endnu mere positivt er at andelen af virksomheder der planlægger at bruge mellem 100.000 og 500.000 på markedsføring næste år stiger kraftigt. Analysen indikerer i det hele taget at forbruget på Internet markedsføring vil stige mærkbart næste år.

Læs om temaet marketing i nyhedsbrevet MediaWatch, der udkommer i dag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu