M-commerce på vej

MediaWatch

Flere analysevirksomheder forventer, at antallet af mobile enheder som mobiltelefoner, Palm Pilots m.v. i 2003 vil være større end antallet af PC'er. Dermed er vejen banet for udviklingen af det mobile Internet.

Og en række af de globale aktører som Nokia, Ericsson, Motorola, IBM og Hewlett-Packard er i fuld gang med at udvikle teknologi, infrastruktur, services m.v. med henblik på at skabe nye markeder.

Men tvivlen om udviklingen af mobil e-handel - også kaldet m-commerce - er allerede begyndt at melde sig. Flere analytikere frygter blandt andet, at priserne for de kommende services vil blive alt for høje.

Endvidere er der store problemer vedrørende manglende standarder for m-commerce, manglende sikkerhed og manglende betalingsmodeller.

Ikke desto mindre er en række aktører på markedet meget optimistiske omkring udviklingen af m-commerce. For eksempel forventer IBM, at to tredjedele af al e-handel i 2003 vil foregå via trådløse enheder.

Læs hele artiklen om m-commerce i nyhedsbrevet MediaWatch, som udkommer i dag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu