Nordisk Film fyrer 50 ansatte

MediaWatch

Nordisk Film kan nu for alvor mærke den krise, der i de senere år har været i TV-branchen. Derfor trækker isbjørnen i nødbremsen og bebuder massefyringer. Nordisk Films direktør, Jesper Klit, meddeler, at selskabet fremover vil satse på at benytte sig af medarbejdere på korttids-kontrakter og fyrer derfor 50 ansatte, skriver Berlingske Tidende.

Nyheden om en massefyringsrunde kommer ikke bag på medarbejderne på Nordisk Film. I længere tid har de kunne se, hvor det bar hen ad, idet TV-producentens ordrebog har haft blanke sider.

Ifølge Lars Fønns, der er medlem af medarbejderbestyrelsen, så gør Nordisk Films ledelse, hvad de kan for at beholde så mange af medarbejderne som muligt. Han ser ingen vej uden om de mange afskedigelser. "Vi bakker op om ledelsen," hedder det fra Lars Fønns.

Jesper Klit forklarer afskedigelserne med, at Danmark aldrig har haft så mange TV-kanaler før, hvilket har mættet markedet og dumpet priserne på TV-produktioner.

Derfor ser Nordisk Film sig nu efter nye indtægtsmuligheder: Internet-TV, kommunikationsrådgivning og præsentationer for erhvervslivet er nogle af planerne fra TV-producenten i Valby.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu