MS:Hackerangreb betød ingenting!

MediaWatch

Forskellige iagttagere erklærede søndag, at Microsoft højst sandsynligt ikke vil erkende, de mulige alvorlige konsekvenser af hackerangrebet, meddeler nyhedsbureauet AP.

Under hackerangrebet, der er det værste nogensinde for Microsoft, har hackerne tilsyneladende i flere uger haft adgang til programkoden til et nyt softwareprodukt. Det er endnu ikke for offentligheden klart, hvilket Microsoft-produkt der er tale om.

Microsoft har med hackerangrebet mistet et stort forspring i forhold til sine konkurrenter erklærer Simon Perry fra sikkerhedsfirmaet Computer Associates. Han forventer, at programkoden, som menes stjålet under angrebet, snart dukker op på Internettet, eller at den bliver solgt til den højstbydende - formodentlig fra et andet land end USA.

Microsoft erklærede fredag, at der var tale om organiseret industrispionage, men understregede, at flagskibene Windows ME, Windows 2000 og Office ikke er berørt af angrebet. I det hele taget gjorde softwaregiganten i weekenden sig store anstrengelser for ikke at virke bekymret over angrebet, hvilket betød, at Microsofts aktie på Nasdaq i fredags steg fem procent.

Software giganten Microsoft Corp. blev onsdag udsat for hackerangreb. Talsmænd for Microsoft har bekræftet, at sikkerhedspersonalet i onsdags opdagede indbruddet, hvor passwords blev sent til en e-mail adresse i Skt. Petersborg, Rusland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu