SOL fik sammenbrud

MediaWatch

Nordens største internetportal, Passagen, brød i dag sammen. Flere tusinde internetbrugere måtte i flere timer kæmpe forgæves for at logge sig på portalen, der har i alt 400.000 faste brugere i Sverige, Danmark, Finland og Norge.

Scandinavia Online (SOL), der ejer portalen, vurderer, at sammenbruddet varede i 16 timer, skriver Politiken.

Ifølge SOLs presseansvarlige, Åsa Eklund var sammenbruddet yderst alvorligt og i et omfang SOL endnu aldrig har oplevet. Hun beklager, at mange brugere ikke kunne læse deres mail, og at alle portalens konferencer var umulige at nå.

Passagen, der ejes af SOL, norske Shibsted, norske Telenor og det svensk ejede Telia, har ca. 1,7 millioner besøgende hver måned. Portalen blev oprindeligt grundlagt af Telia i 1996.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu