Britisk bredbåndauktion fastsat

MediaWatch

Ifølge Patricia Hewitt, minister for e-commerce og mindre selskaber, har den britiske regering fastsat startdatoen for auktionen over dets 28 Ghz "broadband fixed wireless access", også benævnt BFWA. Datoen er sat til den 10. november, skriver IDG.

Hewitt oplyser, at der vil blive udbudt tre licenser for hver region i England samt Nordirland, Skotland og Wales. Ni bydere har meldt sig til auktionen, men ministeren ønsker ikke at oplyse selskabernes navne.

Den britiske regering håber, at auktionen over bredbåndslicenserne vil vise sig lige så lukrativ som auktionen over tredje generations mobillicenser, der fandt sted tidligere i år. I den forbindelse nåede de samlede indtægter op på 22,48 milliarder engelske pund.

De udbudte bredbåndslicenser giver selskaberne mulighed for, at levere Internet og multimedieservices trådløst til forbrugerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu