Tele-lån og forsikring

MediaWatch

British Telecom følger nu i fodsporene på en række af de største engelske fødevarekæder, som alle har tilbudt sine kunder forskellige finansielle ydelser via Internettet. Selskabet satser først og fremmest på at tilbyde boliglån og forsikringer, men senere kan også ejendomsmæglervirksomhed komme på tale, skriver Digitoday.

Produkterne vil blive solgt via Internettet, men med en telefontjeneste som backup funktion. British Telecom vil fungere i rollen som mægler, idet man hos selskabet vil kunne finde for eksempel 3000 lån fra 126 forskellige udbydere. På sigt vil en række af ydelserne kunne tilbydes eksklusivt til selskabets egne kunder.

Initiativet fra British Telecom kommer samtidig med, at Deloitte Consulting i en rapport for nylig har konkluderet, at finansielle ydelser i er færd med at blive transformeret til en råvare. Det skyldes, at Internettet gør information tilgængelig for alle, hvormed forbrugerne kan "shoppe" mellem forskellige udbydere og selv finde det bedste tilbud. De finansielle institutioners mulighed for at bevare eksisterende kunder er - ifølge Deloitte Consulting - at skræddersy ydelser til de enkelte kunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu