SOL køber dansk

MediaWatch

Med købet ønsker SOL at forstærke sin position som den næststørste portal i Danmark og som et af de førende portal netværk i Norden. Netlogin er den største link guide i Danmark med cirka 145.000 unikke besøgende om ugen i september måned baseret på samling af links inden for 11 forskellige kategorier.

Efter købet af Netlogin vil SOL have cirka 475.000 unikke besøgende om ugen. SOL skal betale 440.000 nyudstedte aktier som betaling for Netlogin.

- Netlogin's tjenester er af meget høj kvalitet og gennem opkøbet af Netlogin vil vi kunne tilbyde SOL's kunder en tilgang til de bedste og mest opdaterede websites i Danmark, siger administrerende direktør for SOL i Danmark, Lars Folkmann, om købet.

Koncernchef for SOL, Birger Steen, henviser til, at opkøbet af Netlogin skal betragtes som et led i SOL's ønske om at være markedsledende på de forskellige markeder, som SOL befinder sig på.

- Vi vil se på yderligere muligheder for at forbedre vores markedsposition i Norden, men frem for alt i Danmark og Finland, hvor vi endnu ikke er det mest populære portalnetværk, udtaler Birger Steen.

SOL's aktier er noteret på børserne i Oslo og Stockholm. Pr. 30. juni 2000 havde SOL i alt 279 medarbejdere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu