Nr. 1 på det mobile Internet

MediaWatch

Den største succes på det mobile Internet findes i øjeblikket i Japan. For mindre end to år siden lancerede Japans største mobiloperatør DoCoMo sin mobile Internet service under navnet i-mode, og i dag abonnerer mere end 12 millioner mobilbrugere på tjenesten. Det er mere end en tredjedel af DoCoMo's i alt 30 millioner mobilbrugere - og hver dag får i-mode 50.000 nye abonnenter.

Hvis man sammenligner i-mode med WAP er der flere fordele. Blandt andet giver i-mode brugeren en konstant opkobling til Internettet, og der betales kun for forbruget af i-mode's forskellige tjenester. Desuden er der i i-mode indbygget et betalingssystem.

Det massive udbud af services hos i-mode kombineret med en fornuftig prisstruktur har gjort i-mode til en sand killer application tværs igennem det japanske samfund, hvor både forretningsmænd, husmødre og teenagere er blevet fanget af succes'en. Via nyligt indgåede aftaler med partnere i Europa og USA satser DoCoMo nu på at indtage nye markeder.

Læs artiklen om i-mode i nyhedsbrevet Mediawatch, som udkommer i dag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu