Schibsted etablerer venture selskab

MediaWatch

Schibsted etablerer i disse dage et venture selskab - med arbejdstitlen Schibsted Ventures - som skal overtage ejerskabet i mediekoncernens mange forskellige Internet selskaber. Kernen i det nye selskab bliver det allerede eksisterende venture selskab Hierta Ventures, som er Aftonbladets venture selskab. Det skriver svenske DagensIT.

Det er ikke endeligt afklaret, hvilke selskaber der skal indgå i Schibsted Ventures, men det ligger fast, at flere af de Internet selskaber, som Schibsteds aviser har ejerskab i, skal omfattes af Schibsted Ventures. Det samme gælder en række selskaber, som Schibsted Multimedia har investeret i. Det er ikke oplyst, om Scandinavia Online (SOL) skal indgå i det nye selskab. Under alle omstændigheder vil Schibsted Ventures blive det største mediebaserede Venture selskab i Norden.

Informationschef hos Schibsted, Mette Storvestre, henviser til, at det blandt andet er hensigten med det nye selskab at gøre Schibsted mere attraktiv for nye Internet selskaber. -Vores strategi om at gå tidligt ind i de nye selskaber fastholdes. Men vi vil i højere grad end tidligere gå tidligt ind og støtte med kapital, idet behovet herfor er større end tidligere, siger Mette Storvestre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu