Nokia i klar fremgang

MediaWatch

Regnskabet blev endda fremlagt en uge før annonceret - sandsynligvis for at undgå for mange løse rygter, som kunne påvirke selskabets aktiekurs negativt. Nokia's regnskab viser en omsætning i tredje kvartal på 7.575 millioner euro, hvilket er en vækst på 50 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Samtidig steg overskuddet før skat til 1.335 millioner euro, hvilket er en fremgang på 39 procent i forhold til sidste år.

Ikke overraskende er det Nokia's mobildivision, som trækker læsset. Mobildivisionen havde således et driftsoverskud på 1068 millioner euro i tredje kvartal, mens netværksdivisionen, Nokia Networks, tjente 349 millioner euro. Den tredje division, Nokia Venture Organisation, tabte til gengæld 82 millioner euro. I forlængelse af resultatet har Nokia desuden meddelt, at man forventer, at fjerde kvartal blive endnu bedre, samt at man opretholder selskabets salgsforventninger for 2001, det vil sige en vækst i salget på mellem 25 og 35 procent.

Nokia baserer sine vækst-forventninger på en forventet stigning i antallet af solgte mobiltelefoner fra 400 millioner enheder i 2000 til 550 millioner enheder i 2001. Samtidig forventer man, at antallet af mobilbrugere i år vil stige til 700 millioner personer med en yderligere vækst til en milliard personer i 2002.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af regnskabet steg Nokia's aktier på børsen i Stockholm med 48 svenske kroner til i alt 351 kroner - en stigning på 16 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu