Yahoo! Danmark med nyt koncept

MediaWatch

Efter to års tilstedeværelse som dansk portal vil Yahoo! Danmark lancere et nyt corporate-koncept, hvor selskabet vil tilbyde sine kunder både net-struktur og hjemmesider, skriver Børsen.

Yahoo! Danmark retter optikken mod mere traditionel web-forretning og tager på den måde kampen op med web-bureauerne på det danske Internet marked. Yahoo's danske direktør, Lars Toft, peger på, at Yahoo! Danmark allerede har den teknologiske infrastruktur, der gør det muligt for selskabet at blive en B-2-B-partner, der laver hjemmesider for andre selskaber. Ligesom Yahoo! Danmark kan brande en kundes firma-navn og logo og lægge forskellige Yahoo-moduler ind på selskabets hjemmeside - alt efter behov.

Europa-chefen, Fabiola Arredondo, tror på, at den nye lancering vil åbne nye forretningsmuligheder for Yahoo. Samtidig løfter hun sløret for, at Yahoo i øjeblikket arbejder med bredbånd og services til mobilmarkedet, hvor hun regner med, at Danmark bliver et nøglemarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu