Danmark på Nettet

MediaWatch

Danske virksomheder og privatpersoner skal have lettere ved at søge informationer hos og kommunikere med den offentlige sektor via Internettet. Derfor får hver enkelt dansker nu sin egen personlige entredør til den offentlige sektor på Internettet. Der bliver tale om en individuel portal, der kan skræddersys til brugerens personlige behov.

Den nye internetportal indgår i en samlet IT politisk pakke, der bliver udmøntet i løbet af efteråret og de næste 4 år frem. Udgiftsrammen bliver på 150 millioner kroner.

Forskningsminister Birthe Weiss offentliggører regeringens tiltag af IT initiativer, hvori der blandt andet indgår mere service og åbenhed over for borgere og virksomheder, sikker kommunikation på Internettet, samt øget effektivitet i den offentlige sektor.

Et af hovedprojekterne er serviceindsatsen overfor borgere og virksomheder i form af en ambitiøs udbygningsplan for portalen danmark.dk, samt etableringen af den personlige portal og entredør for danskere i forhold til den offentlige sektor. Et af initiativerne består i udfyldelse af blanketter, anmeldelser, selvangivelse og så fremdeles. Et andet initiativ etablerer en central netadgang til offentlige vejledninger.

For at styrke samspillet i den offentlige sektor, i forhold til projektet, forpligtes alle ministerier til udarbejdelsen af handlingsplaner for deres virksomheds- og borgerrelaterede IT initiativer. Der er samtidig oprettet en styringsgruppe for projektet, der har fået titlen "Danmark på Nettet"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu