BMG vil sælge digital musik

MediaWatch

BMG Entertainment, der er en afdeling af den tyske mediegigant Bertelsmann offentliggører, at det i et forsøg på at tage kunder fra Napster vil sælge digital musik gennem Lycos' Website. Det drejer sig i den forbindelse om mere end 100 singler og albums fra BMG kunstnere. Prisen for at downloade er mellem 1,98 og 3,49 dollar pr. single og mellem 9,98 og 20,98 dollar pr. album og betalingen foregår direkte over Internettet.

Musikselskaber, som BMG og Time Warner Music Group udvikler deres egen teknologi til salg af online musik for at konkurrere med Napster, der har gratis software, hvilket gør det muligt for brugerne at udveksle musikfiler gratis. Det betyder ifølge en undersøgelse udført af analysebureauet Forrester Research, at musikselskaberne som resultat af online piratkopieringen og digitale distributionssystemer, vil kunne miste op til 3,1 milliarder dollar i potentiel profit inden 2005.

Ifølge Lycos' Vicepræsident, Ron Sege viser undersøgelser, at forbrugerne gerne vil betale for musik og Napster har i den forbindelse vist sig at være upålidelig, idet de downloadede sange ofte mangler passager. BMG har planer om at udvide udbuddet af titler til 2500 inden årets slutning og er i gang med at udforske flere nye digitale handelsmodeller, blandet andet en abonnentservice.

BMG Entertainment, der har indtægter på op imod 4,7 milliarder dollar, er den verdensomspændende musik og underholdnings afdeling af Bertelsmann et af verdens førende medieselskaber med årlige indtægter i niveauet 17,6 milliarder dollar. BMG ejer over 200 pladelabels i 54 lande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu