Danmark.com så!

MediaWatch

Danmark har i disse år en historisk chance for at skabe et betydeligt velstandsløft baseret på en stærk position i den ny økonomi, hvor Internettet spiller en væsentlig rolle. Udfordringen består i at udvikle et konkurrencedygtigt Danmark.com, det vil sige et erhvervsliv, der indtager en international førerposition i den kommercielle nyttiggørelse af Internettet. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er foretaget i samarbejde mellem PLS RAMBØLL Management og Børsens Nyhedsmagasin.

Konturerne af en ny, hurtigt voksende Internet økonomi tegner et "Danmark.com" med over 5000 virksomheder, 60.000 medarbejdere og en årlig omsætning på 49 milliarder kroner i år. Tal som hidtil er fordoblet hvert andet år og som - ifølge Internet pionererne - også vil vokse hurtigt i de kommende år.

Ifølge PLS RAMBØLL Management er der imidlertid en række barrierer for vækst og udvikling, heriblandt mangel på risikovillig kapital, velkvalificerede medarbejdere og muligheden for at tilbyde attraktive incitamentsordninger, for eksempel aktieoptioner. Disse barrierer kan i værste fald hindre den positive udvikling for Internet økonomien i Danmark.
Læs hele artiklen, herunder 10 vindertræk fra de nye virksomheder, på www.mediawatch.dk under rubrikken artikler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu