Og vinderen er…

MediaWatch

For Catalog-International er prisen en anerkendelse af virksomhedens forandringsvillighed, der har medført rekordvækst fire kvartaler i træk. Med 95 ud af 100 mulige point - 11 point mere end nummer to - erobrede Catalog-International i dag Pionérprisen 2000, som den mest internationalt orienterede virksomhed i den danske internetøkonomi.

Forskningsminister Birthe Weiss sagde bl.a., at den nystiftede pris er en anerkendelse af det stykke pionérarbejde, der er lagt for dagen og har styrket Danmark som handelsnation i den nye økonomi.

Catalog-International leverede tidligere e-business værktøjer, men har i det sidste år målrettet alle ressourcer på at etablere sig som Europas førende leverandør af software til køb og salg over Internettet. Catalog-International har ændret sig både indadtil og udadtil i takt med implementeringen af den nye strategi.

I dag fokuserer virksomheden på applikationer, der gør det nemmere, hurtigere og mindre omkostningskrævende for kunderne at etablere e-business. Samtidig har virksomheden implementeret en ny partnerstrategi med fokus på de store systemintegratorer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu