e-business samarbejde

MediaWatch

SuperOffice Danmark, som er leverandør af CRM løsninger til det Europæiske marked, har indgået samarbejde med INM europe om levering af CRM løsninger til det danske marked. INM europe markedsfører og implementerer integrerede e-business løsninger til det danske og europæiske marked baseret på den nyeste ASP teknologi, meddeler de to virksomheder.

Ifølge Lars Hald, der er partner i INM europe: har virksomhedens siden sin begyndelse i februar i år, haft som erklæret mål at have både e-business og CRM i virksomhedens produktpakke. Det nye samarbejde vil understøtter denne strategi, mener han:

- e-business og CRM supplerer hinanden perfekt - og disse systemer ikke behøver at koste formuer men kan gøres inden for budgetrammerne i en almindelig dansk virksomhed. Jeg tror på, at vores erklærede målsætning om at henvende os til den professionelle kommunikationsverden med vores produkter og services, vil være væsentligt styrket gennem samarbejdet, siger Lars Hald.

Michael Ærø, administrende direktør i SuperOffice Danmark A/S er enig med Lars Hald fra INM europe i at, det at levere integrerede e-business løsninger til virksomhedernes fælles kunder giver store muligheder for kunderne, INM europe og SuperOffice Danmark A/S.

- Samarbejdet med INM europe er af strategisk karakter for os i Danmark. INM's e-business vil give SuperOffice kunder en stærk e-business løsning, som vil være koblet sammen med deres CRM system. Filosofien i INM's produkt og det marked som INM adresserer matcher vores filosofi perfekt. Ligeledes ser vi markedet ens, hvilket også er en stor styrke. Vi har meget store forventninger til samarbejdet. Forventninger som jeg er sikker på vil blive indfriet, siger Michael Ærø.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu