EMI og Time Warner tilbage i ringen

MediaWatch

De to selskaber søger efter aktiver, de kan skille sig af med henblik på at få en godkendelse EU-kommissionen af fusionen. Eric Nicoli, som er bestyrelsesformand i EMI,siger til Financial Times, at tilbagetrækningen af ansøgningen giver ekstra tid til at revurdere problemstillingen og finde nye indrømmelser og således få styr på situationen i både Europa og USA, skriver Finacial Times.

Fusionen, der oprindelig blev offentliggjort i januar, og som skulle have skabt verdens førende musik selskab, blev formelt annulleret torsdag for at forhindre EU-kommissionens veto imod fusionen. Et sådan veto ville gøre det umuligt for EMI og Time Warner at forelægge EU-kommissionen et nyt udkast til en aftale.

Iagttagere vurderer, at hensigten med annulleringen var at få andre musik- og medieselskaber til at forsøge at erhverve EMI eller dele af EMI. Blandt potentielle købere nævnes den tyske mediagruppe Bertelsmann, der tidligere har vist interesse i at ekspandere sin musikforretning. Et andet selskab, der nævnes som potentiel køber, er det spanske telekommunikationsselskab Telefónica, der tidligere har vist interesse for at købe EMI. Det vides endnu ikke hvor Telefónica står i den forbindelse i dag.

Time Warner og EMI var ellers tæt på at nå til enighed med EU-kommissionen efter uformelt at have tilbudt at sælge større dele af deres forretninger fra. Det drejer sig om Virgin Records og Chapell Music Publishing.

EU-kommissionen udtalte torsdag, at EMI og Time Warner i forbindelse med diskussioner med embedsmænd i EU-kommissionen, uformelt havde foreslået større indrømmelser end de oprindelige. Embedsmændene i EU-kommissionen fik dog ikke tid til at vurdere de nye indrømmelser, der tilsyneladende kom for sent i forhandlingsforløbet.

Til gengæld offentliggjorde EU-kommissionen, at den havde tænkt sig at godkende fusionen mellem Time Warner og Internet-giganten AOL til 127 milliarder dollar. Godkendelsen kom efter selskaberne lovede at konkurrerende ISP'ere kunne få adgang til deres online musik. Annulleringen af EMI-Time Warner fusionen fjernede nemlig EU-kommissionens frygt for at et vertikalt integreret selskab skulle kontrollere hele online musik distributionen på markedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu