For 3 år siden var prisen for at være opkoblet til Internettet betydelig højere end tilfældet er i dag, hvilket medførte at de personer, som anvendte Internettet i høj grad boede i storbyerne og enten primært var højere funktionærer og havde temmelig høje indkomster, eller var studerende som gratis benyttede uddannelsesinstitutionernes opkoblinger. I dag er brugen af Internettet stadigvæk centreret omkring de store byer i Danmark, men brugernes beskæftigelse og indkomstniveau er blevet meget mere nuancerede.

Forskellen i brugen af Internettet fordelt på amter viser, at der stadig er meget stor forskel på, i hvor høj grad borgerne i de forskellige dele af landet anvender Internettet. Der, hvor Internettet bliver anvendt mest, er Københavns og Frederiksberg Kommune, Roskilde Amt samt Bornholms Amt, hvor andelen af personer, som anvender Internettet, er over 65 procent. Det er måske lidt overraskende, at Bornholms Amt er så langt fremme, men når man kigger nærmere på tallene, fremgår det, at brugerne fra Bornholms Amt ikke er så frekvente brugere af Internettet.

På de følgende pladser kommer Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Vejle Amt samt Århus Amt, hvor andelen af personer, som anvender Internettet, de 4 steder ligger mellem 60 og 65 procent. Helt i bund ligger Vestsjællands, Storstrøms, Fyns, Nordjyllands samt Viborg Amt, hvor andelen af brugere ligger under 55 procent. Kendetegnende for ovenstående er således, at brugen af Internettet i Danmark er meget koncentreret omkring København og til dels Århus.

Opgørelsen viser altså, at til trods for at prisen for at være opkoblet til Internettet er faldet markant og må siges ikke at udgøre nogen særlig tung post på budgettet, har det ikke rigtig formået at rykke brugen af Internettet ud i provinsen.

Ser man på brugen i Jylland fremgår det, at Nordjyllands Amt er et af de amter i Jylland, som anvender Internettet mindst. Faktisk er det kun 54 procent af befolkningen i Nordjyllands Amt, som anvender Internettet overhovedet. Nordjylland har traditionelt set haft svært ved at tiltrække IT-tunge virksomheder til regionen. Mindwork.dk's sponsorat af OL i Sydney på Danmarks Radio, som havde til formål at tiltrække højt uddannet arbejdskraft til det nordjyske IT-miljø er måske opstået i erkendelse af, at der mangler et fokus på det område.

Ser man på, hvor ofte brugerne i de forskellige amter anvender Internettet, er det også brugerne i hovedstaden, som anvender Internettet med højest frekvens. Således anvender 35 procent af befolkningen i Hovedstaden dagligt eller næsten dagligt Internettet, hvorimod det kun gør sig gældende for 17 procent af befolkningen i Sønderjyllands Amt. Med andre ord, er en stor del af heavy-userne koncentreret i Hovedstaden.

Ovenstående bevirker, at det er nemmere at ramme brugere i de store byer end brugere i landområder, når der køres reklamekampagne på Internettet. Når det så er sagt, er det naturligvis vigtigt, at der også eksponeres for brugerne i landområderne, det kræver bare en mere kvalitativ udvælgelse af de sites, som skal indgå i mediaplanen, hvilket der naturligvis bør tages med i overvejelserne, når en evt. reklamekampagne på Internettet planlægges.

For en dotcom-annoncør, som ønsker, at brugerne skal købe noget på websitet, er det dog en fordel at eksponere de brugere, som er flittige brugere af Internettet. Undersøgelser viser, at det kræver, at brugere har anvendt Internettet et stykke tid, inden en bruger køber på Internettet og evt. afgiver sine kreditkort-oplysninger.

De første køb, som foretages på Internettet af brugere, vil oftest være indkøb af kendte mærkevarer, eller via kendte udbydere. Det kunne f.eks. være indkøb af CD'er på Fona's website, hvor risikoen for at købe er begrænset, da man jo altid kan få byttet CD'en i den nærmeste FONA butik, såfremt der skulle være fejl og mangler ved varen. Det beror derfor meget på de målsætninger, som er opstillet og de målgrupper, som er identificeret, hvorledes en reklamekampagne skrues sammen.

Der er i dag ikke mulighed for at segmentere efter geografiske karakteristika, når der indkøbes reklameplads hos de kommercielle websites, og det problem lader sig sandsynligvis kun løse, såfremt brugeren har registreret sig og afgivet de geografiske informationer, som er nødvendige. Indtil da må vurderingerne bero på vores erfaringer, samt de data vi har til rådighed.

I fremtiden kan det forventes, at den geografiske skævhed udlignes, da der er mange ting, der taler for, at penetrationen burde være højere i landområder end i byerne, da byboerne har kortere afstand til alle serviceudbud og butikker. Folk på landet bor længere fra al ting og vil dermed have større fordel af at handle over Internettet, ordne bankforretninger og søge informationer om, eksempelvis hvilke bøger der er udlånt på bibliotekerne i de større byer. Med andre ord må man forvente, at den procentvise penetration i landområderne vil nærme sig penetrationen i byerne i løbet af den kommende tid. De er måske bare lidt længere om at tage den "nye" teknologi til sig.