GN Store Nord afvikler aktiviteter

MediaWatch

Initiativerne er taget i overensstemmelse med GN Store Nords strategi om at tilpasse, omstrukturere eller sælge selskaber og aktiviteter, som ikke kan leve op til GN Store Nords erklærede målsætninger, meddeler GN Store Nord.. GN Nettest har således med virkning fra den 29. september solgt det engelske datterselskab York Sensors Ltd. til Sensa, det tidligere Sensor Highway, en førende leverandør af optisk sensing teknologi til energy sektoren - for 3 millioner dollar. Salgsprisen kan blive øget til 4,4 millioner dollar, hvis York Sensors ordreindgang resten af året opfylder visse forventninger.

Derudover har GN Store Nord gennemført en omstrukturering af Telegraf-Selskabet, hvilket har betydet en afvikling af ca. 1/3 af Telegraf-Selskabets medarbejdere. Omstruktureringen har til hensigt at tilpasse organisationen til de tilbageværende aktiviteter i Telegraf-Selskabet. Reorganiseringen ændrer ikke ved Telegraf-Selskabets forventninger til 2000.

GN Ejendomme har solgt ejendommen Strandbo 1 beliggende i København for 38 millioner kroner, og GN Store Nord opnår ved salget en gevinst, da ejendommens bogførte værdi alene er ca. 4 millioner kroner. GN Ejendomme råder nu over domicilejendommen for GN Store Nord på Kongens Nytorv i København, en kontorejendom i London og ca. 141 beboelseslejligheder i København, Århus og Odense, der normalt sælges som ejerlejligheder i takt med, at de nuværende lejere opsiger deres lejemål. GN Store Nord forventer at accelerere afviklingen af ejendomsporteføljen yderligere i den kommende periode.

GN Store Nord er en international ekspanderende gruppe af teknologiselskaber. I GN Store Nord Gruppen indgår tre fokusselskaber - GN Nettest, GN ReSound og GN Netcom. GN Store Nord er børsnoteret i København og London.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu