Skidt år for kommercielt TV

MediaWatch

En analyse foretaget af mediabureauet Initiative Universal viser, at de store problemer med manglende ledig reklametid koster TV-stationerne indtægter i størrelsesordenen 30-40 millioner kroner.

IUM's prognoser viser også, at TV-markedet samlet set igen taber markedsandele primært i forhold til Radio og Internet. TV-mediets stigningstakst forventes kun at være 2-3 procent, hvilket er på niveau med inflationen, og da markedet er oppe med 5-7 procent, må TV for andet år i træk se markedsandelen falde. Den store taber bliver TV 2, som kunne afvikle større omsætning, hvis ikke reklamelageret var fyldt op, som det har været tilfældet i august, september og oktober samt i store dele af foråret.

Hvad gik galt, spørger mediabureauet Initiative Universal?. Først overraskede danskerne med at se mindre TV, og da faldet udgjorde niveauer på 8-12 procent afhængig af aldersgruppen, opstod der øjeblikkeligt mindre reklamelagre. Forklaringen på dette fald skal efter bureauets mening i højere grad ses i lyset af skiftet i TV-meter panelet (pr. 1. januar 2000) end i et reelt fald.

Men da systemet er afregningsfundamentet, ændrer det ikke ved dette forhold. Samtidig førte TV 2's nye priser og betingelser til markante prisfald - for nogle annoncører helt op til 15-20 procent. Disse to forhold i kombination udgjorde en "farlig cocktail" for TV 2, trods pæne stigninger i markedsandele hen over året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu