Telenor samarbejder med Den Norske Bank

MediaWatch

Samarbejdet er blevet etableret under navnet Doorstep og udgangspunktet for det fælles projekt er ønsket om at kunne udnytte de nye muligheder i grænsefladen mellem bank- og teletjenester, skriver digitoday.no.

Parterne mener, at de kan skabe større gennemslagskraft ved at samarbejde end ved at optræde hver for sig.

Først og fremmest ønsker Den Norske Bank og Telenor at udvikle og tilbyde multikanal-løsninger, således at de fælles produkter er tilgængelige på både Internet, mobilt Internet, interaktivt TV, PDA, telefoner og på fysiske produkter.

Adm. direktør hos Doorstep, Knut Oppegaard, er åben over for samarbejde med andre indholdsleverandører og understreger, at Doorstep vil tilbyde en åben løsning både for nye og etablerede e-handels virksomheder. Ifølge Oppegaard kunne mulige samarbejdsparter være virksomheder som iSyndicate, SAS, Yatack med flere.

Doorstep vil endvidere arbejde hen imod at kunne håndtere betalingsformidling i forbindelse med de forskellige tjenester. Doorstep forventer, at tilfredsstillende betalingsløsninger vil komme på markedet inden længe for eksempel i form af e-cash og e-faktura m.v.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu