First Tuesday og Sonofon i samarbejde

MediaWatch

Det er hensigten, at First Tuesday og Sonofon med det nye samarbejde vil sætte fokus på det innovative miljø omkring det mobile Internet. Sonofon og First Tuesday er begge pionerer indenfor web- og wirelessmiljøet og deler visioner om en fri og fleksibel verden, hvor idéer og talent mødes og brydes på tværs af alle grænser - derfor har Sonofon valgt at blive ny hovedsponsor og samarbejdspartner for First Tuesday

- Sonofon har stor viden og erfaring omkring det mobile Internet og vil uden tvivl kunne tilføre First Tuesdays netværk nye dimensioner. Vores vision er at tilføre e-entrepenører præcis de ressourcer, der er nødvendige for, at de hurtigt kan nå deres mål. De partnere, First Tuesday vælger at samarbejde med, skal kunne bidrage med meget mere end penge. Det kan SONOFON, siger Stefan L. Hansen, country manager for First Tuesday i Danmark.

First Tuesday blev etableret på en bar i London den første tirsdag i oktober 1998. Her mødtes 80 entreprenører med rødder i det lokale webmiljø for at udveksle idéer og erfaringer. Arrangementet blev så stor en succes, at konceptet hurtigt bredte sig til byer over hele Europa. I dag er First Tuesday verdens største netværk, mødested og markedsplads for digitale start-up virksomheder.

First Tuesday kom til Danmark i september 1999 og har i dag omkring 2500 danske medlemmer. Sammen med Sonofon og andre partnere planlægger First Tuesday i løbet af december at åbne yderligere en afdeling i Aalborg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu