Alcatel fastholder salgsforventninger

MediaWatch

Jacques Combet, der er direktør for Alcatels mobiltelefonsdivision, udtaler på et pressemøde, at selskabet i modsætning til visse af sine konkurrenter ikke ser sig nødsaget til at udsende nogen form for advarsel i forbindelse med salget af mobiltelefoner. Selskabet fastholder således sine forventninger om at sælge flere end 20 millioner i løbet af år, skriver WSJ.

Ifølge Combet har selskabet solgt 10 millioner telefoner alene i første halvår i år. Dette giver en markedsandel i omegnen af 13 procent på verdensplan.

Combet siger endvidere, at visse producenter af mobiltelefoner tidligere i år i et forsøg på at øge presset på producenterne af komponenter havde skruet forventningerne i vejret. Disse havde således problemer med at møde boomet i efterspørgslen.

Combets udtalelser kommer efter at elektronikfremstilleren Sagem i sidste uge måtte nedtone sine forventninger til salget af mobiltelefoner fra oprindelige 18 millioner til godt 14 millioner.

Alcatel vil i midten af oktober påbegynde en 46 millioner euro dyr reklamekampagne i blandt andet Europa. Målet er at promovere selskabets seneste højkvalitets håndsæt benævnt One Touch 500 og 700.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu