Telia interesseret i Tele Danmark

MediaWatch

Ifølge et af USAs største dagblade, USA Today ligger den svenske teleoperatør Telia og amerikanske SBC Communications i forhandlinger om afhændelsen af SBCs europæiske teleaktiviteter. Herunder hører en 42 procent andel i Danmarks førende teleoperatør Tele Danmark, skriver Børsen.

Handlen, der har en værdi i omegnen af 52 milliarder kroner, vil blive finansieret dels gennem likvide midler og dels via aktier i den svenske teleoperatør. Såfremt Telia køber SBCs andel, skal det fremsætte købstilbuddet til de andre aktionærer.

Et eventuelt salg af andelen i Tele Danmark kan først finde sted efter afslutningen af en treårig lock-up, der blev grundlagt i forbindelse med SBCs overtagelse af det danske selskab fra amerikanske Ameritech. Dermed kan Tele Danmark tidligst skifte ejer fra sidste halvdel af januar 2001. En fremtidig udflytning af selskabet kan ikke komme på tale før 10 år efter handels indgåelse.

Rygterne afvises af såvel de involverede selskaber som førende aktieanalytikere, men ikke desto mindre fik de mandag kursen på Tele Danmark-aktien til at stige 31 kroner i værdi til kurs 511. Tele Danmarks kursværdi er nu 110,6 milliarder kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu