Folkelig indflydelse på TV forsvinder

MediaWatch

Organisationerne reagerer mod det lovforslag om medieforliget, som kulturministeriet netop har sendt til høring hos markedets aktører. Lovforslaget indeholder nemlig et forslag om, at de nuværende programråd skal erstattes af et centralt Public Service Råd, som skal bestå af medieforskere og politisk udpegede medlemmer.

- Hvis programrådene forsvinder, vil det betyde at den direkte, folkelige indflydelse og dialog om programmerne i DR og TV 2 vil forsvinde. Det er en svækkelse af borgernes indflydelse på programmerne, både regionalt og landsdækkende, siger Preben Sørensen fra Arbejdernes Radio og Fjernsynsforbund til Aktuelt.

Også de øvrige danske lytter- og seerorganisationer tager afstand fra nedlæggelse af de programråd, som medieforskere tidligere har karakteriseret som nytteløse narresutter. TV 2 selv har kun gode erfaringer med programrådene, og informationschef Lasse Bjerre peger på, at det er et af de få steder, hvor der er etableret en platform for dialog med seerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu