Oracle øger kvartalsresultat

MediaWatch

Oracles nettoresultat for første kvartal 2000/2001, som sluttede den 31. august, blev på 501 millioner dollar, eller 17 cent per aktie. Samme periode for et år siden gav et nettoresultat på 237 millioner dollar eller 8 cent per aktie, skriver CNN.

Analytikere havde forventet et resultat på 13 cent per aktie. Nettoresultatet på de 501 millioner dollar er inklusiv ekstraordinære indtægter på 118 millioner dollar fra salg af investeringer og renteindtægter.

Omsætningen for de tre måneder udgjorde 2,3 milliarder dollar, svarende nogenlunde til hvad analytikerne havde ventet. Første kvartal året før udviste en omsætning på 2 milliarder.

Det pæne resultat skyldes dels et bedre salg, dels reducerede omkostninger sammenlignet med samme kvartal forrige år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu