Online reklameindustrien søger nye kunder

MediaWatch

Mange store internetfirmaer, der er afhængige af reklameindtægter, vil i de kommende måneder blive påvirket af, at dot.com virksomheder skærer ned på marketingbudgetterne. Derfor arbejder de store internetfirmaer på nye strategier for, hvordan annoncørerne kan få mere for deres penge.

I forbindelse med en reevaluering af strategien, er internetfirmaerne interesserede i at få flere traditionelle virksomheder som annoncører, skriver Reuters.

Flere traditionelle virksomheder er begyndt at annoncere på Internettet, men spørgsmålet er om indtægterne kommer hurtigt nok til at kompensere for nedskæringerne i dot.com virksomhedernes reklame budgetter. Ifølge Media planning firmaet Horizon Media Inc., der har 700 millioner om året i reklameindtægter, annoncerer 25 procent af deres 35 kunder på Internettet.

Men annoncørerne er kritiske og vil se resultater. Derfor er det nødvendig at finde nye og mere effektive annonceringsformer og målemetoder. Et af kritikpunkterne er de forholdsmæssigt alt for høje omkostninger forbundet med annoncering hos de store Internet portaler.

Online reklameindustrien forsøger derfor at finde veje til at gøre annonceringen på Internettet mere kreativ end de omnipræsente bannerreklamer, der hidtil har været karakteristiske for online annonceringen. Walt Disney Internet Group har f.eks. lavet "big impression" reklamer, der er større og beregnet til at skille sig ud på siden. En metode, der allerede er brugt på Walt Disneys' ESPN.com.

Analytikere peger på, at de marketing aftaler, der er indgået mellem Yahoo og PepsiCo Inc. og America Online Inc. og Coca Cola Co., er eksempler på de fremtidige marketingsmetoder, der vil vinde udbredelse. I begge tilfælde er der tale om fælles marketingsprogrammer både online og offline.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu