I år er afgiftssatsen på finansloven fastsat til 8,90 kroner pr. indbygger i en tv-stations tilladelsesområde, næste år forventes satsen at blive på 9,13 kroner pr. indbygger. Det er en stigning på 2,6 procent - svarende til den forventede pris- og lønudvikling i samfundet. Det viser de seneste beregninger fra Kulturministeriet.

Når afgiften kan fastholdes på uændret niveau, skyldes det, at der er blevet langt flere tv-stationer om at betale afgiften end tidligere. Det gælder både i år 2000 og 2001. I år 2000 er det aftalt, at afgiftsprovenuet skal være 20 millioner kroner, mens det i år 2001 skal være på 30 millioner kroner.

Netop på grund af de mange nye stationer i år, vil afgiftsprovenuet blive langt større end aftalt for år 2000. I stedet for 20 millioner kroner ville staten få 28 millioner kroner ind, fordi der er kommet så mange nye tv-stationer til. Derfor vil kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen foreslå ordførerne bag medieforliget 1997-2000, at man søger om Finans-udvalgets tilslutning til at nedsætte networking-afgiften fra 8,90 kr. til 6,20 kr. pr. indbygger i år 2000.

- Det er kun rimeligt, at kommercielle tv-stationer skal betale for at benytte sig af det offentlige gode, som sendefrekvenser og eneret på tv-reklamer i lokalområdet er. Også i andre lande betaler kommercielle radio- og tv-stationer koncessionsafgift til staten for tilladelse til at sende. De nyeste beregninger viser, at tv-stationerne kan forvente afgifter på samme niveau, som de har forventet for i år. Der er derfor ingen, der får det væsentligt ringere på grund af networking-afgiften, siger kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen.