Velkommen! Sumo.dk er lukket

MediaWatch

Fredag den 4. august dette år åbnede den svenske online-forretning Sumo.se en dansk afdeling, Sumo.dk, der skulle forhandle elektronik og Hi-fi-udstyr. Fredag den 8. september - blot 35 dage efter åbningen - var lukningen af e-handelsforretningen Sumo.dk allerede en realitet. Ejerne, svenske Spray, drejede nøglen om.

Sumo.dk lagde første - og eneste måned - ud med 11.000 medlemmer, der jævnligt ville få sumo.dk's reklame-e-mails tilsendt. Country manager Peter Ibsen siger til Mediawatch, at det var 400 procent flere end Sumo.dk havde budgetteret med.

- Vi var temmelig overrasket. Selvfølgelig syntes vi, at konceptet er godt, og vi troede da på det, men 11.000 medlemmer er rigtig mange. Vi brugte næsten ingen penge på markedsføring - måske 25 procent af det månedlige markedsføringsbudget, men så heller ikke mere. I den første måned var vores omsætning langt højere end vores markedsføringsudgifter. Den slags må siges at være usædvanligt for en nystartet virksomhed, siger country manager Peter Ibsen fra Sumo.dk til Mediawatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu