Bertelsmann’s globale online strategi

MediaWatch

BOL - Bertelsmann Online - fører således i øjeblikket en ekspansiv vækststrategi med henblik på at blive verdens førende medie- og underholdningsforretning på Internettet. Det sagde Chief Financial Officer Thorsten Heyen på konferencen e-Scandinavia, som foregik i Bella Centret torsdag og fredag i sidste uge.

BOL er allerede repræsenteret i 14 europæiske lande med sin e-handels butik bol.com, som ifølge BOL's egne opgørelser er henholdsvis det største eller næststørste e-handelssted på alle større relevante markeder i Europa. Af samme grund ynder BOL at kalde sig selv for Europa's Amazon. I Skandinavien har BOL købt 50 procent af Internet boghandlen Bokus, som findes i både Danmark, Sverige, Norge og Finland. Til mediawatch.dk siger Thorsten Heyen om satsningen i Skandinavien: -Bokus har i høj grad været fokuseret på studerende, men nu skal målgruppen gøres bredere, sådan at markedet for BOL i Skandinavien også kan gøres bredere - i lighed med BOL's tjenester i andre lande.

Herudover ønsker BOL at satse globalt. BOL findes allerede på større markeder i Asien, herunder Hong Kong og Japan, men regner med herudover at åbne e-handels butikker i Kina, Korea, Brasilien og Australien inden for de kommende måneder.

Læs hele artiklen på www.mediawatch.dk under rubrikken artikler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu