Netbanker overholder ikke god markedsføringsskik

MediaWatch

En undersøgelse foretaget af Jyllands Posten viser, at 14 ud af 16 undersøgte banker ikke leverer pletfri informationer til kunderne på Internettet. Det gælder specielt den såkaldte ÅOP, der dækker over de samlede omkostninger, som kunderne årligt skal betale for et banklån.

Økonom Kåre Emtoft fra Forbrugerrådet er overrasket over undersøgelsen og konkluderer, at bankerne på Internettet ikke lever op til god markedsføringsskik, skriver Jyllands Posten. Ifølge Forbrugerrådet skal bankerne på Internettet ligesom filialerne informere korrekt på nettet, og når de ikke gør det, er der behov for en opstramning af bankernes etiske adfærd.

Selv om Internet-ydelser ikke udtrykkeligt er omfattet af loven om prismærkning, så bør bankerne på Internettet som udgangspunkt leve op til Skiltningsbekendtgørelsens annonceringsregler, mener fuldmægtig Birgit Bennetzen fra Forbrugerstyrelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu