Wind overvejer opkøb af Vodafone datterselskab

MediaWatch

Wind der har det italienske elektricitetsselskab Enel og teleoperatøren France Telecom som ejere har tilsluttet sig gruppen af interesserede købere af britiske Vodafones datterselskab Infostrada, skriver Financial Times.

Den britiske gigant vil i løbet af de nærmeste dage afgøre om hele selskabet skal sælges eller om man blot vil nøjes med at udbyde 49 procent af aktierne. Infostrada forventes at kunne indbringe selskabet i omegnen af 11 til 14 milliarder euro.

Franco Tato administrerende direktør for Enel siger at Winds eventuelle overtagelse af Infostrada vil sammenføje to teleoperatører der med deres veludbyggede infrastruktur ville kunne skabe rum for rationaliseringer.

Kapitalen til opkøbet af Infostrada vil Enel finde ved at hæve sin debt to equity ratio hvilket vil frigøre totredjedele af købssummen. Den sidste tredjeldel vil selskabet finde ved at frasælge dele af dets aktiviteter. En anden mulighed kunne være at tilbyde Vodafone en blanding af penge og aktier i Wind.

Tato ønsker ikke at kommentere disse spekulationer. En sådan model vil i øvrigt være besværlig idet Vodafone og Enel gennem deres datterselskab Omnitel byder på ltredje generations licenser i den kommende italienske auktion der finder sted i starten af oktober.

Den italienske regering har advaret om at ejeren af en 3G licens ikke må have fælles aktieejerskab med en anden 3G licens ejer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu