Ny TV-kanal dækker finansområdet

MediaWatch

CNBC Europe har lanceret TV-kanalen CNBC Nordic, der fra nyindrettede studier i København vil forsyne det nordiske marked med de seneste nyheder inden for erhvervs- og finansområderne. CNBC Nordic vil blandt andet dække de største europæiske og internationale børser og finansmarkeder direkte, skriver Børsen.

Den nye TV-station forventer at mange - både private og professionelle - aktionærer vil være interesseret i at følge med i TV-dækningen af den finansielle udvikling. Især de private investorer vil nu kunne få finansinformationer, der tidligere var forbeholdt professionelle, mener Thomas Dodd, adm. Direktør for CNBC Nordic.

CNBC Nordic er ejet af NBN A/S, der har Søren Tholstrup - fra Tholstrup-familien - som hovedaktionær. Selskabet har en franchiseaftale om TV-signalet med CNBC Europe i London, der er ejet af finansinformationsvirksomheden Dow Jones og den amerikanske TV-station CNBC i USA. Kanalen kan ses både via satellit og kabel., hvor den deler sendetid med National Geographic.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu