MP3.com taber sag om copyright

MediaWatch

Denne gang gik det ud over siten MP3.com, der af en føderal dommer er blevet dømt til at betale Seagrams Universal Music Group et beløb, der kan ende i størrelses-ordenen 250 millioner dollar. MP3.com blev kendt skyldig i at have overtrådt reglerne for copyright, skriver Financial Times.

MP3.com måtte tidligere i år op med 150 millioner dollar for at dække de juridiske omkostninger forbundet med lignende søgsmål fremsat af blandt andre Time Warners Warner Music, Sony Music og EMI. MP3.com har anket dommen til Appelretten, noget man ifølge bestyrelsesformand og administrerende direktør Michael Robertson ser frem til med fortrøstning.

Cary Sherman, senior vice president for Recording Industry of America, RIAA, udtaler at dommen understreger, at der er konsekvenser forbundet med at tilsidesætte reglerne for copyright.

MP3.coms aktie faldt i kølvandet på dommen 69 cents svarende til godt 8 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu