Kraftig vækst øger Tiscalis tab

MediaWatch

Selskabet har meddelt, at det forventer et førskat tab for første halvår 2000 på 36,3 millioner euro, svarende til næsten en tredivedobling fra resultatet sidste år, hvor tabet var på 1,3 millioner euro, skriver Financial Times.

Tabet før skat, rente og amortisation blev på 16,6 millioner euro mod 700.000 euro i fjor. I beløbet er der ifølge Tiscali inkluderet marketingomkostninger på i alt 13,2 millioner euro.Selskabet gennemførte i juni måned en europæisk reklame og re-branding kampagne.

Tiscali, der i indeværende halvår er ekspanderet kraftigt i Europa, udtaler, at tabene var begrænset til Tyskland og Frankrig hvor selskabet for nyligt havde startet Internet og telefonservice. Selskabets belgiske datterselskab havde derimod opnået break-even, mens dets schweiziske datterselskab sågar kunne fremvise et overskud for skat og renter.

Selskabets aktiekapital og reserve blev opgjort til 543 millioner euro, mens den netto likvide position var positiv og lå på 8,5 millioner euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu