Vodafone indgår aftale med regering

MediaWatch

Aftalen, som er indgået mellem Vodafone og regeringens centrale indkøbsorganisation, går i al sin enkelhed ud på, at selskabet over de næste to år skal levere mobiltelefoner til de offentlige instanser i Storbritannien, skriver Reuters.

En talsmand for Vodafone udtaler, at aftalen åbner op for et potentielt kundegrundlag på 100000 mobilbrugere. Aftalen dækker alle offentlige ansatte fra administratorer til ministre og samtidig erstatter alle kontrakter med individuelle departementer.
Finansministeriets chefsekretær Andrew Smith verificerer dette og siger om aftalen, at den gør Vodafones produkter tilgængelig for hele den offentlige sektor inklusive lokale myndigheder på de regeringsmæssige kontraktlige vilkår og uden behovet for yderlig lokal konkurrence.

Smith siger endvidere, at aftalen forventes at spare regeringen for 38 millioner engelske pund i administration og serviceomkostninger. Der foreligger ikke noget konkret tal på Vodafones indtjening i forbindelse med aftalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu