KPN offentliggør regnskab med tab

MediaWatch

Nettotabet blev ifølge selskabet på 19 millioner euro mod et tilsvarende overskud for samme periode sidste år på 416 millioner euro. Tabet skyldes hovedsageligt opkøbet af E-Plus Tysklands tredjestørste mobiloperatør, skriver WSJ.

Købet af det tyske selskab, der beløber sig til 9,1 milliarder euro, har presset indtjeningen før goodwill til 369 millioner euro, svarende til et fald på 18,5 procent. Uden opkøbet ville selskabet kunne have haft en indtjening på 647 millioner euro svarende til en stigning på 43 procent.

KPNs skruer ligeledes sine forventninger til årsresultatet ned og forudser nu, at den tidligere prognose, der før skat, renter og amortisation var sat til en indtægt på 3,6 milliarder euro, vil være uopnåelig. Det til trods for at NTT DoCoMos overtagelse af en 15 procents aktieandel har genereret en indtægt på 2 milliarder euro.

Paul Smits, administrerende direktør for KPN, der er Hollands største mobiludbyder, siger, at selskabet fastholder sin målsætning om at blive blandt de tre største udbydere af Internet service, data service og mobiltelefoni i Europa og tilføjer, at man allerede har gjort store fremskridt i at nå dette mål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu