Palmen har fået virus

MediaWatch

Det er den første virus der rammer Palm's håndholdte computere, og selv om det var ventet, at en sådan virus måtte komme har antivirus producenterne endnu ikke en løsning klar på problemet, skriver virus112.com.

Der er tale om en trojansk hest, der er skrevet direkte med henblik på at skade Palm-brugerne. "The Liberty Emulator Trojan" sletter automatisk data på Palm computeren uden at brugeren ved det eller har chance for at godkende det. Virusen er tilsyneladende blevet placeret adskillige steder på Internettet og gerne sammen med andet Palm software. Således kommer virusen til at fremstå som ganske harmløst software til den lille håndholdte PC, som brugeren downloader uden at vide at der er tale om en virus.

"The Liberty Emulator Trojan" er programmeret af en svensk spilprogrammør ved navn Aaron Ardiri, som er ansat ved både Gambit Studios, som spiludvikler til PDA og Gavle universitet i Sverige som forskningsassistent. Det er muligt at slippe af med den trojanske hest, ved at resætte Palmen og "Hot synce" enheden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu