Afskedigelser og lukninger præger dot.com

MediaWatch

Ifølge Reuters steg antallet af afskedigelser i Internet virksomheder på globalt plan med 55 procent i august måned i forhold til juli måned. Især forbruger-rettede e-handels tjenester har problemer, men også områder som medievirksomhed og e-handel inden for autobranchen (auto e-commerce) kæmper med mange fyringer. Fra december 1999 til 23. august 2000 er antallet af afskedigelser hos Internet virksomheder opgjort til 11.785.

De første 14 dage af august har endvidere budt på lukning af fem større udenlandske e-handels virksomheder. Det drejer sig bl.a. om Living.com, en online møbelforretning, som bl.a. samarbejdede med Amazon, og desuden CarOrder.com, en større auto e-commerce virksomhed i USA. Også en større online ”gør det selv” virksomhed i USA, Hardware.com, har drejet nøglen om i august. Det fremgår af en opgørelse foretaget af The Standard.

Auto e-commerce synes at være en af flere vanskelige discipliner i den ny økonomi. Udover Carorder.com, som har lukket forretningen i august, måtte to andre virksomheder inden for auto e-commerce skære ned i antallet af medarbejdere i juli måned, nemlig CarsDirect.com og iMotors.com.

Mange medievirksomheder er ligeledes stødt på store problemer på Internettet. Forventninger om etableringen af nye indtægtsgivende markeder på Internettet er i mange tilfælde blevet skuffet. I stedet er fyringer af medarbejdere blevet dagligdag. Så sent som den 8. august blev 170 medarbejdere afskediget fra NBC Interactive i USA, men også f.eks. Sony Online Entertainment og Digital Entertainment Network har haft store fyringsrunder i sommerens løb med afskedigelser af 100 – 200 medarbejdere.



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu