Underskud i danske WM-data

MediaWatch

Den danske del af svenskejede WM-data kommer ud af første halvår med et underskud på 31 millioner svenske kroner. Det udgør et fald i resultatet på 80 millioner svenske kroner, hvis man sammenligner med samme periode sidste år, skriver CRN.

Der blev i dette års halvårsomsætning omsat for 1330 millioner svenske kroner, mens der i første halvår af 1999 blev omsat for 1300 millioner svenske kroner. Det betyder at omsætningsvæksten praktisk talt står stille. Samtidig er antallet af medarbejdere, der er blevet ansat i virksomheden steget fra 1120 medarbejdere i 1999 til 1310 medarbejdere i 2000.

Ifølge WM-data skyldes underskuddet her i Norden især det svigtende salg indenfor ERP-området og infrastrukturer i form af hardware og software.

WM-data har i Norden tilsammen en omsætning på 6380 millioner svenske kroner og et overskud på 35 millioner svenske kroner. I første halvår af 1999 var overskuddet helt oppe på 490 millioner svenske kroner. Derfor må de 35 millioner i overskud i år ses som en kraftig tilbagegang for WM-data.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu