Efter at hollandske undersøgelser angiveligt har vist, at der ved hjælp af en fuldstændig omlægning af FM-båndet er mulighed for at få plads til langt flere radiokanaler end de to planlagte P4 og P5, melder ledende medievirksomheder ud med ønsket om flere radiokanaler, skiver Børsen.

Kulturministeren har ellers planer om to nye kommercielle radiokanaler, der snart vil komme i udbud. En landsdækkende P4, der er reserveret til klassisk musik, og en næsten landsdækkende P5, der vil opstå ved ny sammensætning af ubrugte lokalfrekvenser. Kulturministerens udspil møder kritik hos større danske medievirksomheder, der derimod bifalder muligheden for omlægning af FM-båndet, hvor flere kanaler kan få det hensygnende radioreklamemarked til at boome. Ifølge mediebureauet Carat vil flere kanaler skabe en professionalisering af markedet.

- Hvis vi får en tredje og en fjerede kanal ud over de to, som nu sendes i udbud, kan vi måske nå op på fire-fem procent af det totale medieforbrug, siger kontaktdirektør Tony Brandenborg, Carat.

Han mener, at de hidtidige vurderinger af, at P4 og P5 vil kunne forøge markedets størrelse på omkring 200-250 millioner kroner foruden de ca. 200 millioner kroner, der i dag tilflyder lokalradioerne, er "voldsomt overdrevne", og kalder det for "politisk budgettering".

Kun Søren Hansen (S) har tidligere udtalt bekymring om, at flere radiokanaler vil underminere indtjeningsgrundlaget for P4 og P5, der snart sendes i udbud. Ellers ser resten af det danske radio- og TV-verdens aktører yderst positivt på muligheden for mere end to nye radiokanaler. Radiodirekør i Danmarks Radio, Leif Lønsmann, støtter også tanken om flere kanaler, og han kalder det ligefrem "grotesk", hvis muligheden for at udnytte FM-båndet ikke finder sted.

- Som lytter kan jeg ikke få valgfrihed nok, og som radiodirektør kan jeg ikke få konkurrence nok, siger Leif Lønsmann.

I de seneste måneder har flere aktører meldt deres interesse at få adgang til de nye radiokanaler som kulturministeren har stillet i udsigt. Udenlandske eller internationale medievirksomheder som TV3/Modern Times Group, SBS/The Voice, Clear Channel Communication/Radio2, Schibsted, Aller m.fl. har meldt deres interesse.

Danske TV-stationer som DR og TV2 er også på banen ligesom en række større danske dagblade med Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende i spidsen, tidligere har søgt hver for sig, men nu har sluttet sig sammen for at øge chancen for at kunne udvide deres forretningsområde til også at gælde de elektroniske medier.

Imens diskussionerne om flere kommercielle radiokanaler farer rundt i de danske medier, dropper danskerne mere og mere radiolytning. Nye målinger fra Gallup andet kvartal 2000 viser, at danskernes radiolytning er faldende. Mest dramatisk ser det ud for P3 (DR), hvor lytningen målt på minutter er faldet på to år med næsten 25 procent.

Den daglige nettolytning er faldet med 103.000 lyttere i forhold til første kvartal, hvor den ugentlige er faldet med 13.000 lyttere. Dagbladet Børsen vurderer, at på to års sigt har de kommercielle radiostationer vundet lytter-tid, mens Danmarks Radios P3 er den store taber.

Det får dog ikke Danmarks Radios radiodirektør til at ryste på hånden. Han mener, at noget af tabet faktisk er udtryk for en succes og en bevist strategi.

- Overfor målgruppen på 20-40 år har vi faktisk nogenlunde holdt skansen, og vi har på de andre DR-kanaler samlet de fleste af de lyttere op, som vi mistede på P3, vurderer Leif Lønsmann.